+4530263386 info@newtonfitness.dk

Endnu et travlt år går på hæld, for Newton Fitness har det været det bedste og mest travle siden begyndelsen i 2014. Meget er lykkedes og endnu mere er i støbeskeen til det kommende år. Det er især værd at fremhæve samarbejdet med Rasmus H og Frederik Bjerre. Det er et samarbejde der på mange måder samler essensen af hele Newton Fitness projektet, som det blev formuleret inden starten.

Drømmen var og er at gøre en positiv forskel i verden, drømmen var også at skabe en sund forretning gennem ordenlighed, glæde og en positiv indstilling til opgaver og menneskene, vi kom i kontakt med undervejs.

Det er præcis det samme vi ser i de 2 unge mennesker, vi investerede i dem og deres personligheder, det valg er vi glade for at have truffet. Det samme kan vi sige om et andet samarbejde, nemlig Håndbold klubberne Mors HF, Mors/Thy håndbold og Sports College Mors. Med dette samarbejde har vi fundet en gruppe af mennesker som ser verden på samme måde som vi selv gør, hvor arbejdsindsats og ordenlighed er en naturlig del af livet. Samtidig kunne vi krydse et delmål af: At bringe Newton Fitness & Indian Clubs ind i den bedste række i dansk håndbold.

Nu er det bestemt ikke kun håndbold det hele, vi har gennem året mødt rigtig mange helt almindelige danskere som ikke oplevede det danske sundheds væsen som tilstrækkeligt. For det kan jo ikke passe at selv ganske simple skulder lidelser ikke kan afhjælpes uden operation og lange perioder med genoptræning. Alt for ofte har dette helt unødvendige konsekvenser for den enkelte. Men mere om det en anden gang. Vi skal nemlig også nå at smide en kæmpe high-five til vores “lidelses-fæller” i back to life projektet. Ved du ikke hvem det er? Så spring straks til deres hjemmeside og bliv forbløffet over de muligheder der ligger i ubegrænset adgang til ordentlig genoptræning og et positivt menneskesyn, en ting det offentlige Danmark ikke længere kan bruge i deres markedsføring uden at lyve.

Ellers er der blot at ønske alle en god jul & et godt nytår, vi glæder os alle til at kæmpe videre i 2019 mod implementeringen af Indian Clubs & Newton Fitness over alt hvor dette måtte være hensigtsmæssigt.