+4530263386 info@newtonfitness.dk

Helt kort kikker vi på hvad Indian Clubs træningen gør for kroppen med fokus på skuldrene. Under overskrifterne mobilitet, stabilitet, styrke skal vi blive lidt klogere på hvad der sker i kroppen når vi træner.

Billedet giver et meget godt indblik i hvor meget hele kroppen er aktiveret ved f.eks et kast. Samme gør sig gældende ved ketcher sport.

Mobilitet

Regel nummer 1. Kroppen/leddet skal kunne bevæge sig uhindret og smertefrit til det punkt løftet eller øvelsen kræver for at være udført korrekt.

Mobilitet, er et udtryk for hvor meget skulder ledet kan bevæge sig under normal funktion

Vi er født med evnen til at bevæge os til leddenes fulde udslag, altså til der hvor leddet mekanisk kan bevæge sig til. Som vi vokser op og bruger kroppen på forskellig vis skabes der for de fleste mennesker begrænsninger i kroppens bevægelighed. Det skyldes ofte at vi laver rigtig mange bevægelser i et bestemt mønster og for sjældent udfører bevægelse til kroppens fulde formåen. Som man populært siger “Use it or loose it” Det gælder især for kroppens mest bevægelige led skulderen.

Rotator Cuff muskulaturen består af 4 muskler

Som du kan se på ovenstående grafik, så arbejder skulder leddets muskulatur efter et giv og tag princip. I samarbejde skal en af musklerne trække sig sammen for at skabe en given bevægelse, men lige så vigtigt er det at den muskel der sidder overfor skal slappe af og lade sig strække med bevægelsen.

I den perfekte verden foregår ovenstående til perfektion hvor alle 4 muskler er lige stærke og ligeså fleksible. Det gør at overarmsknoglen kan bevæge sig frit i alle retninger uden begrænsninger eller smerte. MEN i virkeligheden er sagen noget mere kompleks. For næsten alle mennesker går rundt med en normal skulderfunktion og den ligger altså ret langt fra en perfekt skulderfunktion. I praksis har dette heller ikke den store betydning, så længe at der ikke afgives smerte fra skulder leddet.

Stabilitet

Regel nummer 2. Kroppen eller leddet skal kunne holde sig stabilt under bevægelsen eller under belastningen af løftet.

kettlebells træning
Stabilitet ved pression

Oftest når man snakker om stabilitet i et led og især skulder leddet, handler den snak om stabilitet under pres. Altså leddet evne til at være stabilt når det trykkes sammen. Men i Indian Clubs træningen taler vi om stabilitet ved traktion, altså leddets evne til at være stabilt når det trækkes fra hinanden.

Den forskel er afgørende for kroppens evne til at slå med en ketcher og kaste en bold. For det er ved den høje kraft udvikling i leddets yderposition at stabilitet i leddet skal stå distancen.

Stabilitets træning der fokuserer på pres, forgår ofte tæt inde på kroppen har altså ikke den store relevans i sportsgrene hvor aktiviteten er langt fra kroppen og hvor armen “kastes” væk fra kroppen.

Styrke

Regel nummer 3. Leddet eller kroppen skal have nok styrke til at udføre øvelsen under den givne vægt belastning eller bevægelsen. Her kommer igen en afgørende forskel på elastik træning og Indian Clubs. Et godt elastik trænings program indeholder omkring 90 gentagelser fordelt på 3-4 øvelser. Det gentages 2 til 3 gange om ugen i en periode på måske 12 uger. Det betyder for udøveren at der er blevet udført maksimalt 3240 gentagelser.

Et træningsprogram med Indian Clubs ser lidt anderledes ud. Her er ofte en meget større variation i valget af øvelser og der fokuseres på at få leddet bevæget i alle de retninger der er muligt. Oftest ses 10 til 20 i brug over en 12 ugers periode. Med 20 gentagelser på hver øvelse pr træning og udført hver anden dag, er det et noget andet tal vi kommer frem til over den samme 12 ugers periode. Nemlig hele 16.800 Det høje antal gentagelser er vigtigt for hjernens kommunikation med muskler og nerver via centralnervesystemet, der skal nemlig op mod 10.000 gentagelser til før en uhensigtsmæssig bevægelse er korrigeret.

Træning med Indian Clubs er meget sammenligelig med løb

Men er styrke ikke bedst målt ved 1 Repetition Maks? Jo for de store muskler placeret længst fra leddene er dette en fin måde at afgøre styrke på. Det ser man jo blandt andet hos vægtløftere og i stærkmandskonkurrencer. Men styrke for de små muskler placeret tæt ved leddet er styrke at kunne gentage små justeringer tusindevis af gange uden at blive udtrættede, præcis som det gør sig gældende ved langdistanceløb.

Hemmeligheden bag den gode skulder træning

Det foretrukne våben mod en smertende og/eller svag skulder er ofte elastik øvelser. Det er oftest det vi møder hos atleter og fysioterapeuter. Men når den gode skulder funktion kun er tilstede når de 4 muskler er tæt på lige stærke og tæt på lige udstrækkelige, giver elestik træning så nogen mening? Nej er vores svar til det. Fordi det der er afgørende er hele leddets evne til at fungere i samarbejde, det opnår man kun ved at lave bevægelses træning der faciliterer den fulde mobilitet i alle retninger. Stabilitet i leddets yderpositioner er afgørende for et stabilt kast eller slag, det er her leddet bliver beskyttet mod den påvirkning aktiviteten har. Styrken defineret ved udholdenhed, kun gennem mange tusinde gentagelser bliver leddet i stand til at modstå belastningen fra en sportsgren med ubalance i bevægemønsteret. Det er det der adskiller Indian Clubs træningen fra resten, det er det der forklaringen på hvorfor det er så effektivt.